Midtjysk Astro Icon

Midtjysk Astronomiforening

Foreningen for alle astronomiinteresserede

Sidst opdateret: 18/01/2018 23:23

Lysekkoer fra eksplosioner i universet

Mødelokalet på Silkeborg Højskole var igen fyldt til bristepunktet d. 24.04.12, da astrofysiker Hans Kjeldsen fra Aarhus Universitet holdt endnu et spændende foredrag – denne gang om såkaldte ”lysekkoer” fra kraftige lysudbrud/supernovaer i universet.

starburst montage

Lysets hastighed er endelig og lyset fra begivenheder i rummet som f. eks. supernovaer, kan nå os enten direkte eller ved reflektioner (lysekkoer) fra gasskyer. Dette har astronomer været klar over siden 1930´erne, men først for nylig har man observeret sådanne lysekkoer. Astronomerne søger efter hurtige lysændringer på himlen og ved hjælp af ”ellipsoide” betragtninger/beregninger kan man bestemme beliggenheden af det punkt, lyset stammer fra. Ud over at få informationer om fordelingen af gasskyer omkring ”lyskilden” er man på denne måde i stand til at registrere lys fra historisk kendte supernovaer samt supernovaer, som ingen tilsyneladende har set. Ved at analysere lysspektrene kan man oven i købet fastslå, hvilken type supernova, der var tale om.

light echo2

Type 1a supernova udbrud skyldes, at en hvid dværg æder materiale fra en nærved liggende stjerne. Når massen kommer op på 1.4 solmasser, sker der en eksplosion. Sådanne eksplosioner har meget symmetriske lysudsendelser med meget veldefinerede lysstyrker, hvilket har gjort dem velegnede i forbindelse med afstandsbestemmelser i universet. Endvidere ligger de ofte relativt ”isolerede” i rummet. Ved type 2 supernovaer er der derimod tale om tunge stjerners, som løber tør for fusionsbrændstof, hvorefter de falder sammen og eksplodere. Lysudsendelsen er oftest asymmetrisk, men spektret indeholder linjerne fra hydrogen, hvilket gør det muligt at skelne dem fra type 1a supernovaer. Type 2 supernovaer befinder sig ofte i områder med stor stjernedannelsesaktivitet.

eso0805c

Krabbetågen og Cas. A er således rester af type 2 supernovaer, ligesom supernovaen fra 1987 i den Store Magellanske Sky (SN1987A) også var en type 2 supernova med hydrogenlinjer i spektret. For nylig har optagelser af lysekkoer fra Spitzer-satellitten afsløret, at Tycho Brahes Stella Nova var en type 1a supernova, hvilket også er i overensstemmelse med Tychos observationer af lysstyrken.

Ret imponerende at man på denne måde kan se tilbage i tiden og blive ved med at observere lysekkoer fra supernovaer, hvis direkte lys for længst har passeret jorden!

Jean Laursen