Midtjysk Astro Icon

Midtjysk Astronomiforening

Foreningen for alle astronomiinteresserede

Sidst opdateret: 22/06/2018 23:58

Marsroveren Curiosity

Marsroveren Curiosity:


Den 14. marts 2013 var der foredrag om Mars-roveren Curiosity ved Jens S. Lauridsen - et af MAF´s egne medlemmer. Foredraget havde fokus på de tekniske aspekter ved missionen.
Curiosity vejer omkring 900 kg og er således en del tungere end de tidligere rovere på Mars (Pathfinder vejede omkring 10 kg og Spirit og Opportunity hver ca. 185 kg). ”Armen” alene vejer et par hundrede kg. – på armen er der monteret kameraer, spektrometer og bor mm., som er af stor betydning for de undersøgelser, roveren skal fortage. Og det har således været en stor udfordring, at få det hele landet sikkert på Mars.
Curiosity er udstyret med 6 hjul af komposit aluminium - de 4 hjul kan dreje 90° og alle hjul har motorer, som er med til at styre roveren. Blandt de udfordringer, man har stået over for, kan nævnes, at materialerne, som roveren er bygget af, skal kunne tåle store temperaturudsving på Mars – fra omkring 20°C (dag) til ca. -150°C (nat). De forskellige dele på roveren skal være støvtætte og også kunne tåle de voldsomme rystelser, der opstår under opsendelsen osv..
Jens havde krydret foredraget med videoklip fra opsendelsen d. 26. november 2011 og animationer af de ”7 minuts of terror” i forbindelse med landingen i Gale-krateret på Mars. Ved landingen skal missionen bremses ned fra en hastighed på ca. 21.000 km/t til at stå stille og ubeskadiget på overfladen af Mars. Landingen blev styret af computere på Curiosity og fandt sted d. 6. august 2012. Billeder fra landingen blev sendt til jorden med 14 minutters ”forsinkelse”.

Curiosity Selfie

Curiosity ”selfie”

Jean Laursen