Fra asteroiden 4 Vesta
til Millbillillie, Australien,
til Tombstone - Arizona,
til Tvis – Danmark
Historien om et klippestykke der har været på en meget lang rejse der
startede under dramatiske omstændigheder og tog ufattelig lang tid.
Et stykke af 4 Vesta der endte i Tvis
Faldet
I oktober 1960 omkring kl. 13.00, så to stationsansatte, F. Vicenti og F.
Quadrio en
ildkugle, mens de var ved at åbne et gærde på Millbillillie – Jundee sporet, 11
km. fra byen Wiluna, Australien. Et objekt hvorfra der kom ”gnister” faldt ned i
en Spinifex(græs) slette nord for dem. Der blev ikke indledt nogen eftersøgning
og først i 1970 og 1971 fandt D. Vicenti og M. Finch to meteoritter på sletten.
Aboriginals har siden fundet flere meteoritter fra faldet.
Millbillillie er virkelig langt ude i den australske ødemark.
Meteoritten faldt ned ganske tæt på dette vejskilt
ude på de øde områder som vist her
Millbillillie, 0,345 gram. Type sten meteorit, Achondrite, Polymict Eucrite.
Polymict Eucrite er regolith breccia bestående af primært eucrite fragmenter og
mindre
end 10 % diogenite. Det er en forholdsvis sjælden type og når det også er et
bevidnet
fald, ja så er samlerværdien meget højt.
Der er mindst fundet og registreret 3 meteoritter, med en total vægt på mindst
25,4 kg.
Man ser en fin matrix med jern flager, mørk farvede kronduler og lidt af den
fine
smeltede skorpe. Da den faldt i et område med rødt jord/ler, er overfladen
farvet af
dette. John fra Tombstone, som har skåret dette stykke ud, har brugt megen tid
på at
save, polere og præparere stykket, så den virkelig vil gøre sig i min samling.
Millbillillie er som sagt en achondrite eucrite og det helt specielle ved netop
Eucriter
er at det er basalt som køler ned som lavastrømme på skorpen af moderobjektet. I
dette tilfælde er moderobjektet 4 Vesta, altså er dette en stykke størknet lava
fra overfladen på asteroiden 4 Vesta.
Hvordan kom dette stykke så til Tvis?
1- Et nedslag på 4 Vesta kastede materiale ud i rummet, bl.a. små V-type
asteroider op til 10 km. i diameter. Enten blev disse små asteroider kastet ud i
denne størrelse eller formet at mindre stykker. Mange af disse små asteroider
blev så til Vesta familien, mens andre blev spredt længere væk. Dette regner man
med skete for mindre end 1 million år siden.
Man har fundet et kæmpe nedslagskrater på 4 Vesta som dækker meget af den
sydlige
del og som er den bedste kandidat til sådan et nedslag. Mængden af materiale som
blev fjernet er mange gange højere end vi har observeret af V-type asteroider.
Hubbles berømte foto/måling af krateret på 4 Vesta
2- Nogle af de stykker som kom længere væk endte i Kirkwood hulet. Det er
et ustabilt
område på grund af Jupiter og derfor ender mange med at blive slynget ud i meget
forskellige baner. Nogle af disse asteroider ender som nær-jord asteroider som
bl.a.
3551 Verenia, 3908 Nyx, or 4055 Magellan.
3- Mindre sammenstød på disse nær-jord asteroider kastede små meteoritter
bort og nogle af disse ramte senere jorden. Man mener at de fleste Vesta (HED)
meteoritter stammer fra flere forskellige nedslag af denne type og at de bruger
omkring 7-73 millioner år i rummet før de rammer jorden.
4- Meteoritten rammer jordens atmosfære i 1960 ved Millbillillie, bliver
fundet 10 år
senere, ender i Tombstone, Arizona hvor den bliver kåret op, for til sidst at
tage en
sidste rejse til Tvis.
Ovenstående kalder jeg da en rejse der vil noget….
Dawn
Når Dawn ankommer til Vesta om 523 dage bliver det ekstra sjovt at se fotos
derfra. Nu kan jeg tage et stykke af asteroiden ud af skabet, holde det i min
hånd mens man ser de første fotos komme ned fra Dawn. Det bliver vildt…
Link til Dawn
Fakta om HED meteoritter (4 Vesta meteoritter)
HED meteoritter er en undergruppe af achondrite meteorit typer og gruppen består
af
Howardites, Eucrites, Diogenites, Dunite, Olivine Diogenites.
Disse menes alle at stamme fra skorpen af asteroiden 4 Vesta, og forskellen
skyldes
forskellige geologiske aktiviteter. Alderen er bestemt til at være mellem 4,43
og 4.55
milliarder år ud fra radioisotopiske målinger. HED meteoritter er
differentierede
meteoritter, som blev skabt af vulkanske processer i skorpen på moderobjektet, 4
Vesta.
HED meteoritter er forholdsvis almindelige og står for omkring 5 % af alle
meteorit fald.
Hvordan kommer de til Jorden?
I mange år havde man mistanke om at disse meteoritter (HED gruppen)
kom fra Vesta, men man kunne ikke gennemskue hvorledes de var kommet til jorden.
Vestas er mere end dobbelt så langt væk fra Solen som jordens bane og begge
baner er næsten cirkulære, så de kommer aldrig i nærheden af hinanden. Så
hvordan kan et stykke fra Vesta nå jorden.
Mysteriet blev opklaret da astronomer fandt en gruppe af små asteroider hvis lys
signatur (spektroskopi) viser at de har været en del af Vesta. Nogle af disse
”Vestoids” ser ud til at drive mod et hul i asteroide bæltet. Objektet i dette
”hul” bliver trukket ind i nye baner af Jupiters kraftige tyngdefelt, nogle af
dem støder sammen igen, for så til sidst at lande på jorden.
Asteroidebæltet er ikke et stort bælte som når rundt om Solen, men derimod en
serie af bælter med tydelige ”huller” mellem dem. Disse huller er skabt af
Jupiter.
Flere observerede Vestoids – små asteroider der faldet af Vesta – observeres til
at
drive ind mod et hul i asteroidebæltet. Objekter i dette hul tager præcist tre
omløb
omkring Solen for hvert omløb omkring Jupiter, hvilket betyder at de passer
Jupiter samme sted for hver tredje omgang. Efterhånden får Jupiter trukket dem
ind i længere og smallere baner, som kan sende dem til jorden.
Hvordan ved vi de er fra Vesta
Når man leder efter en meteorits kilde, kan forskerne nogle gange
forbinde meteoritter
som er ens i materiale sammensætningen til en bestemt type asteroide i
asteroidebæltet.
En enkelt gruppe, HED gruppen, som består af howardites, eucrites og diogenites,
kan
spores tilbage til en bestemt asteroide, nemlig Vesta.
Hvordan kan vi så matche meteoritterne og Vesta? Sammensætningen af en
asteroides
overflade kan bestemmes med spektroskopi (her er Vesta fin, da den lyser
kraftigt) Vestaer den eneste asteroide hvis lys signatur (spektrum) matcher
basalten på HED meteoritter. Hver type (howardites, eucrites og diogenites)
matcher forskellige dele af Vestas overflade.
Vi ved også der et kæmpe krater på Vesta og det underbygger teorien, da dette
krater mere end rigeligt kan stå for alt det materiale vi kender fra HED
gruppen.
Ud fra dette kan man også udlede en masse andet. De tre typer af HED meteoritter
fortæller en historie om de nogen gange voldsomme begivenheder som har formet
Vesta.
Eucrites er størknet der flød rundt på Vestas overflade; Diogenites kommer fra
klippe
længere nede under Vestas overflade; og howardrites er en blanding af de to
første, skabt ved nedslag på
Vesta.
********************************
Artikler på hjemmesiden lige nu.
Andet
